Worlds of the city

København er kendt verden over, som verdens cykelhovedstad. Cyklen er simpelthen ikonet for København, uanset hvilken bydel man stammer fra. Det er en af de ting, der virkelig forbinder alle verdenerne – cyklen. Det er lige meget hvem du er. Studerende, karrierekvinde, nybagt mor, minister, barn – alle. Cyklen er blevet et af Københavns vigtigste transportmidler.

 

København var i 1960’erne en af de første byer i Europa, der påbegyndte at ville reducere den voksende biltrafik og parkering. Bilen havde i mange gang på gang taget plads fra både fodgængere og cykellister, men nu skulle de til at ændre sig, for både byen og menneskernes fremtid. I 1962 blev hovedgaden, Strøget, omlagt til en gågade, samt nogle af de steder bilen havde overtaget, givet tilbage til fodgængerne. Dette og hele resten af projektet vakte stor skepsis. Hvordan kunne sådan et projekt lykkes, når bilen jo var fremtiden?

 

Projektet vistes nu at lykkes over alt forventning. For selvom at det i starten er os der former byen, er det i sidste ende den der former os. Det er videnskabeligt bevist, at hvis man forsøger at lette noget af biltrafikken ved at bygge flere og større veje, vil trafikken ganske enkelt øges, for nu er der jo plads til det. De nye veje og parkeringspladser for bilerne er en invitation til dem.

 

Men hvis man omvendt nedlægger nogle af vejene, formindsker trafikken, for der er ikke plads til den. Vi vil tilpasse os det, der er plads til. Så i flere årtier har København formindsket biltrafikken ved at fjerne parkeringspladser og nedlægge veje, og på den måde lave en invitation til borgerne om at cykle og gå i stedet. I iveren for at gøre invitationen mere og mere indbydende, samtidig med at sikre et sikkert miljø for cyklisterne, er København nu spækket med et net af brede cykelstier, adskilte fortove og baner samt lyskryds for cykler, når et kryds skal krydses. Dette er en meget helhjertet invitation til at bevæge sig rundt på jernhesten, og dette afspejles også i brugsmønstrer for københavnerne.

 

I takt med at dette projekt lykkedes, samt de bedre forhold for cyklisterne, er en ny verden af cykler opstået.

 

I dag er den en hel naturlig del af hverdagen for alle socialgrupper i København, at tage cyklen rundt i byen. Lige meget hvilken tid af dagen det er, eller hvilken gade man er på, er der cykler. Alle veje er der store cykelparkeringspladser, og om morgenen er S-toget fyldt til renden med cykellister og deres cykler. Det er en hel cykelkultur, hvor der er plads til alle.

 

Da vi var i København og cyklede rundt, kom vi som to forstadspiger, der var vant til ingen andre cykellister og at man kunne køre som man ville på vejen. Så en så stor cykelkultur som København var en anelse skræmmende og forvirrende at skulle kaste sig ud i. Det ligesom Los Angeles i USA, som er et ikon for hele bilkulturen, med otte baner på én highway og forvirrende vejskilte med fletninger hver tredje kilometer. København er verdens Los Angeles med cykler. Der er hele tiden en hurtigere cykelliste, der vil overhale, der her hele tiden nogle bag dig og komplicerede veje, og ting man skal holde øje med.

 

Men det fantastiske ved både Los Angeles og København er, at efter et par timer på veje, har man lært det. Man har tilpasset sig kulturen, fundet ud af systemet og kan til sidst bevæge sig rundt, som om man har boet her hele livet. Man bliver ikke længere overrasket over at se highcore forretningsmænd i jakkesæt komme cyklende, eller nogle der kommer med deres tre børn på cyklen. Cyklen er københavnerens transportmiddel.

Engang var det cyklerne, der var nød til at holde for bilen – i dag er det bilen der holder for cyklerne.