Worlds of the city

"Vi skaber byen - men i sidste ende skaber den os"
Spørgsmål
Spørgsmål popper op i ens hoved, når man falder over noget interessant. Dette er de spørgsmål, der kom til os. Har du et spørgsmål? Klik her for at spørge.


Hvorfor er der så mange forskellige verdener i en by?
Bydelene tilpasser sig efter de socialgrupper der bor i dem. Vi former byen. Der er så mange forskellige mennesker i en enkelt by, at det er uundgåeligt at der vil dannes bydele, der afspejles i disse mennesker. Bydele opstår gennem mange generationer efter behov. Det er vigtig for en by at have disse verdener, for at kunne udvikle sig og for at alle mennesker har et sted, de føler de hører hjemme.
Mennesker har en tendens til at bosætte sig i de områder, de tror de vil falde godt til i, eller de steder, der indeholder deres egne behov og form for mennesker. Immigranter og indvandrer tiltrækkes af Nørrebro, fordi at bydelen er kendt for dens forskelligheder og kulturer. Familier flytter til Frederiksberg, fordi de kender den som bydelen, der er ideel for børn og udendørs aktiviteter. Mennesker har en tendens til at tro på hvad de hører, så hvis de hører Frederiksberg er roligt og familievenligt, så er den det. Det er det der skaber et så entydigt syn på byer i Danmark – omtalen der går fra mund til mund, og det ry, byen skaber.
Verdenerne dannes efter dem, der flytter dertil, dannes efter behov og dannes for at kunne rumme alle. Mennesker er forskellige og har forskellige behov – derfor er der så mange forskellige verdener i en by. Fordi der lever forskellige mennesker.
Hvilke socialgrupper findes i de forskellige verdener?
Mennesker vil bo der, hvor de føler de hører hjemme. Samtidig er det dem, der skaber den verden, de lever i. Derfor har København forskellige mennesker, til forskellige verdener, og man kan ofte lave en bestemt socialgruppe til disse verdener. Mest fordi de skaber sig selv, og på et eller andet punkt lader de sig også skabe af miljøet og verdenen omkring dem.


Findes hele verden praktisk talt i en by?
Måske engang i fremtiden vil der komme en by, der kan repræsentere hele verden tydeligt. Men for at kunne rumme hele verden i en enkel by, skal der være meget stor forskellighed og en repræsentation af alle. Der skal være så mange verdener, at vi ikke har nogen ide om hvor stor byen i virkeligheden skal være, og hvor tolerante menneskerne skal være. Måske findes byen allerede i dag, uden at vi har lagt mærke til det. Måske kan det slet ikke lade sig gøre for sådan en by at hænge sammen og eksistere, måske er det ikke muligt at presse så meget kultur ind på et så lille sted, bare se på Jorden. Der er knap nok plads til det her.
Så det er usandsynligt at hele verden findes i København, simpelthen fordi der er så mange forskelligheder blandt menneskene på Jorden, og de verdener der er i dag, fylder så meget som de gør, samtidig med at der er så få af dem, i forhold til hvor mange der findes. Og der er jo flere hundrede verdener der endnu ikke har fundet sin vej til København! Men hvem ved, måske gør de en skønne dag?

Gennem et blogindlæg skrevet af Louise Kielgast på Gehl Architects' blog, er vi blevet tilbudt at lede en tur på Nørrebro i forbindelse med Janes Walk Copenhagen.
Alle er velkommen til at komme med på turen, der har samme tema som denne hjemmeside. Det er lørdag d. 3. maj kl. 16:00.
Læs mere her